fbpx

AD

Læs mere ↓

AD-linjen er for dig der arbejder visuelt med kreativ kommunikation og vil være endnu bedre til dit håndværk.

Hos os er undervisningen learning by doing. Her får du ingen lærebøger, og lektierne er frivillige. Til gengæld står nogle af reklamebranchens største profiler klar til at lære fra sig og dele ud af deres erfaringer.
Undervisningen foregår om aftenen, så du kan passe dit arbejde om dagen. Og har du ikke mulighed for at deltage i vores lokaler i hjertet af København, kan du deltage online.


Det stærkeste hold

AD-linjens to fagansvarlige er Olga Bastian og Simon Engstrøm. De brænder begge for at give deres viden videre, og så hører de til fagets absolutte sværvægtere.
Som ganske ung blev Olga udnævnt som Creative Future af det prestigefyldte magasin Creative Review. Olga har høstet erfarring og anerkendelse herhjemme og i udlandet. Det seneste årti har hun beklædt stillinger som kreativ direktør. I 2024 blev hun udvalgt til The M List, og i dag driver hun bureauet Kiki Gotaway.
Simon har gennem sine 30 år som Art Director arbejdet på mange af de store internationale reklamebureauer. Hans visuelle tankegang har hjulpet kunder som Coca-Cola, Mads Nørgaard, IKEA, Anders Matthesen og mange andre. I dag har han reklame- og innovationsbureauet Seligemig.
Fordi Olga og Simon er både dygtige og vellidte, er de stand til at tiltrække fremragende gæstelærere inden for alt fra konceptudvikling til design, fotostyring, typografering og meget andet.
Vil du vide mere, er du velkommen til at besøge os på vores infomøde. Du kan også læse mere om vores undervisere eller gå direkte til de praktiske detaljer, såsom pris, datoer og tilmelding.

Et par gange om året holder vi gratis masterclass. Her er du selvfølgelig også velkommen. Er du virkelig nysgerrig, kan du tilmed se en optagelse af den seneste masterclass.

Fagansvarlige

Olga Bastian

Fagansvarlig, AD-linjen
+45 2163 6768
olga@dendanskereklameskole.dk

Simon Engstrøm

Fagansvarlig, AD-linjen
+45 5151 9333
simon@dendanskereklameskole.dk