Hver juni tager vi på studietur til Cannes Lions International Festival of Creativity, hvor du kan netværke med de bedste i den danske og internationale kreative branche. Du bliver inviteret til alle de fede fester, pool parties og rooftop-barer, som verdens største virksomheder såsom Google, Meta, TikTok, Snapchat, Pinterest og X er arrangører af.
Ud over at du og dine holdkammerater kan fejre at I er blevet færdige med Idé og Koncept, har I også rig mulighed for at danne nye relationer og udvide jeres netværk med internationale og danske kreative, strateger og marketingschefer, som alle deltager i festivalen.